fredag den 29. december 2017

full circle

Undskyld mig, men hvad er det helt præcist, der er med den her uge mellem jul og nytår? Hvert år synes jeg, at jeg er ved at brænde totalt sammen. Er det fordi kroppen bearbejder et helt år på een gang? Er det fordi man ikke rigtig er noget de her dage, livet sat på pause, limbo, whatever?

Jeg svimler rundt i mit liv, som om at 2017 er ved at implodere inde i mig.

DET KAN OGSÅ være fordi, at jeg har arrangeret en nytårsfest i min lejlighed, som på en måde virker som et opsat teaterstykke, hvor jeg som instruktør nøje udvælger karakterer til at skabe verfremdungseffekt. Teaterstykket kalder jeg "Full Circle". (Fire stjerner i BT)

Lad os se, lad os se, jo jo, ja, lad mig tage den fyr der knuste mit hjerte tidligere på året, sætte ham ved siden af ham der kyssede mig forrige nytår, uf, det bliver godt, og lad mig se... tilsætte det lidt krydder med en god gammel ven, som jeg i en rødvinsbrandert fejlagtigt knaldede med i efteråret, fordi jeg ville trøste ham for hans hjertesorger. Ja! JA For helvede! LAD MIG SAMLE ALLE SPØGELSERNE I EEN STUE,

- så kan jeg sidde for bordenden i min egen lejlighed og betragte disse smukke hankønsvæsener som den overlegne gudinde jeg er. Se dem snakke med hinanden, eeej, det bliver sjovt, og uf, og se dem spise, neeej, se hvor de spiser, de smukke mænd, og fnis, tænk at de sidder dér og slet ikke ved noget om hinanden, ej nu er det for meget, det er da godt nok for meget,

og hvad nu hvis jeg har lyst til at tage hjem men indser at jeg ER hjemme og at jeg har 15 mennesker på besøg, hvad hvis jeg kaster op før desserten, hvad hvis ingen krammer mig når klokken bliver 00, hvad hvis jeg sejler væk væk væk, falder ud over altanen fordi jeg troede fyrværkeriet var blandselvslik,

hvad hvis jeg indser at 2017 har været mit mest levende år (min psykologs ord) nogensinde, hvad hvis jeg slet ikke kan være i 2018, hvad hvis jeg rent faktisk skal elskes en dag, hvad hvis det jeg drømmer om godt kan gå i opfyldelse, hvad hvis nogen bare tager min hånd og fortæller mig at jeg er god nok, hvad så? Hvad sker der så?

***

Jeg sidder fast i 2017 lige nu. Det er som om, at der ikke er gået et år, samtidig med at jeg føler mig 3000 år ældre. Hvis bare jeg ikke havde al denne angst, så ville jeg måske bedre kunne forstå det hele.

Måske jeg slet ikke bør tage nytåret så seriøst. Men jeg er et seriøst menneske, må du forstå, så jeg kan ikke lade vær. Jeg elsker følelsen af full circle, skæbnens ironi, mønstre, også selv om jeg selv fremprovokerer det. Måske man vælger sin egen skæbne? Hmm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar