mandag den 2. oktober 2017

nice girls don't stay for breakfast

Der var noget i hans sprog som gjorde, at jeg uden skrupler og nerver tog hen til hans lejlighed sent søndag aften. Normalt ville jeg ikke efter kun 24 timers chat føle mig tryg nok ved at tage hen i en fremmed mands hjem. Jeg har aldrig gjort sådan noget her før. En aftale om rødvin "i hjemlige omgivelser" var hurtigt blevet etableret, og jeg nåede ikke at overtænke det.

Han var sød og sjov i beskederne, og jeg forudså, at vi ville have god kemi. Måske er jeg blevet rutineret dater, måske er jeg blevet kynisk, måske er jeg bare eventyrlysten og liderlig ad helveds til. Alligevel får impulsiviteten adrenalinen til at pumpe, og jeg trækker vejret dybt ned i lungerne, så er det nu, da jeg ringer på dørklokken til lejligheden i et af de mere rigere, roligere kvarterer på Østerbro.

Lejligheden er minimalistisk. Hvide vægge uden billeder, hvide gulve, hvide møbler, hvidt lys. Han står i køkkenet og er igang med at åbne en flaske vin. Han ligner sine billeder og snakker sit skriftsprog, og jeg mister den sidste rest af nervøsitet med det samme. En ægte voksen mand i midt 30'erne. Jeg på cyklen derhen lovet mig selv, at jeg skal huske ikke at bande så meget. Jeg vil ikke virke for ung.

Han muter DR 2, men lader billederne forsat køre på skærmen, uden at sætte musik på. Normalt en stilhed der ville hyle mig ud af den, men jeg er så underligt rolig i dette hvide zen-palads. Vi sidder i en store, lyse sofa. Vinen er kraftfuld på min tunge, og jeg prøver høfligt at spise de krydrede kæmpeoliven han har serveret, selvom jeg normalt ikke kan lide oliven. Jeg ruller cigaretter til os, som vi ryger i køkkenet.

Samtalen er bemærkelsesværdigt ubesværet; vi glider ind og ud af grin og dybe emner. Jeg ser mig selv fortælle ham om angsten og fremtidsparanoiaen. Han fortæller om sorgen, destruktionen og dødsangsten. Måske er det rødvinen, måske er det ham, men jeg får en afsindig snurren i hele kroppen og en voldsom lyst til at gribe ud efter det her voksne menneske. Jeg venter, for jeg vil ikke have, at de vidunderlige samtaler ophører.

Sent på natten, halvvejs i vin nummer to og under den tredje cigaret i køkkenet, stopper den dog. Han kysser mig nænsomt og presser mig op af køkkenvasken. Fumlende får han åbnet min bh. Der er en særlig omhyggelighed i hans bevægelser, som går godt i spænd med de følsomme, ærlige samtaler. Jeg føler mig tryg ved ham og hengiver mig komplet.

I soveværelset gælder samme omhyggelighed, og alting foregår som i slowmotion. Vores kroppe er viklet ind i hinandens suk, jeg svæver rødvinsberuset og sensuelt ind i de fjerne orgasmegalakaser. På et tidspunkt så voldsomt, at jeg begynder at græde. Det overrumpler mig, at skulle opleve det. Det er en følelse af komplet overgivelse og lykke, som jeg ikke har oplevet i mange år. Jeg prøver at bekæmpe gråden, men han kigger mig konstant i øjnene.

Han holder mange pauser, fokuserer på mig, og for hver nystartet etape avancerer han, og min krop bliver ved med at længes efter ham, selvom han er inde i mig. Uden brillerne kan jeg bedre se hans rynker om øjnene, og jeg holder ham om hovedet, fingrene begravet i skægget, og bliver ved med at kysse ham dybt. Den organiske, mindblowing sex varer i lang tid, jeg har ingen anelse om præcist hvor langt; hele aftenen har jeg undgået uret, og det er først efter at han er kommet i et afsindigt klimaks, at vi indser at klokken er fire.

Jeg falder i søvn i den enorme, hvide seng, mens han iført en hvid nattrøje holder kærligt om mig og kysser mig mellem skulderbladene. Jeg bliver ved med at vågne; orgasmerne skvulper stadig rundt i mit underliv, og jeg føler, at jeg svæver. Jeg vækker ham med kærtegn, fordi denne mandag nok for længst burde være gået igang. Han lægger hænderne på mine kinder og trækker min mund hen mod hans. Øjnene sejler rundt i hovedet på mig, da han trænger ind i mig igen. Så meget nydelse og intimitet kan den stakkels lille krop slet ikke håndtere.

Han rister en bolle til mig på brødristeren. Jeg er helt svimmel af sult og orgasmer, og forsøger at holde gang i samtalen, selvom jeg mest af alt, har lyst til at lægge mig til at sove igen. Mine øjne føles tågede, ufokuserede. Han kysser mig med lukket mund farvel, og på gaden i silende regn græder jeg lidt, fordi jeg slet ikke kan kapere, at jeg var mig selv. Det skræmmer mig ad helveds til.



2 kommentarer:

  1. Det er på en måde svært at kommentere på de fleste af dine tekster, synes jeg. Måske fordi de står allerstærkest alene, ukommenteret. Men altså; wauw - vild, smuk og sindsoprivende, din nat på Østerbro.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak Maria; det giver en god forklaring på høje læsertal og lave kommentartal. Jeg ved godt, at teksterne ofte kan være lidt ... indadvendte, så jeg bliver glad for engang imellem lige at få et pip fra læserne, så man ved, at man ikke er helt afsporet, hehe. Men jeg er glad for, at du læser med og kommenterer hvor der kommenteres kan, og at jeg bliver virkelig glad for ros. For det var egentlig også ret vildt, smukt og sindsoprivende at opleve det.

      Slet