lørdag den 30. september 2017

and all that jazzzz

Jazzen har ikke ville slippe mig siden i mandags. Som en hovedkarakter i en noir-film eller Woody Allen-film for den sags skyld, flakker jeg rundt i gaderne hensat til en anden tid, et andet liv. Men mit liv er til trods for denne eskapistiske fantasi utrolig håndgribeligt for tiden; jeg ser mig selv indgå i systemet på upåklagelig manér, overraskende energisk og med store træsko på.

Jobcentret er en tryg institution, en blød dyne af velfærdssamfund som lægger sig nænsomt ind over mig, og jeg opdager, at jeg har retning og ambition, hvilket er udmattende: tænk sig, at være det her menneske lige pludselig. Samme situation opstår i a-kassen dagen efter, hvor jeg afslappet snakker ørerne af den stakkels jobkonsulent i over en time. Systemet er langt blidere end jeg havde gruet; de vil mig det bedste, har tillid til min jobprofil, til mit voldsomme engagement. - Husk at blive ved med at lave kunst, siger jobkonsulenten. - Bare rolig, siger jeg. Det kan jeg jo slet ikke lade vær' med.


Det bliver fredag aften, og jeg iklæder mig mit mest sexede tøj. Stramme sorte bukser, stram hvid bluse med dyb udskæring, stram hestehale, høje hæle, læbestift, neglelak. Jeg oser af mit kommende arbejdsliv, benægter lediggangen og dovenskaben der ellers er det mest dominerende. På fancy barer rundt på indre Nørrebro husker jeg at ranke ryggen, og mit ansigt glinser sødmefuldt og smukt tilbage i spejlet. Stærke drinks, et par dansetrin, ingen andre følelser end en underlig lethed. Som en jazzmelodi glider jeg ind og ud af natten. Det er berusende.

Min krop vågner op klar til Herskerens besøg senere på dagen. Den overfladiske vejrtrækning, en kronisk dunken i underlivet, våd, klar; tankerne fængslet af fantasier om dybe kys og længsel efter at blive rørt. I badet barberer jeg mine ben, sæber mig grundigt ind, putter balsam i håret. Fredagen har efterladt mit hoved tungt og træt, men alt i min krop sitrer efter hans nærvær. Da jeg kommer ud fra badet, ligger der en besked, hvor han aflyser. Han er for stresset og har brug for en periode med ro. Så han var et virkeligt menneske trods alt. Jeg ved ikke engang, hvad han arbejder med. Jeg hælder et glas vin op, og forsøger at håndtere skuffelsen. Hvad gør man, med sådan en sex-parat krop? Den føles næsten endnu mere alene nu. Jeg var så klar på, at blive fyldt op. Jeg var klar på, at lære ham at kende.

Jeg er de seneste dage gået igang med at se film igen. I mange, mange år har film fyldt alt for mig, men de sidste par år har jeg sværget til tv-serier og næsten ikke set nogle film. Tv-serier er lettere. Men ligesom med alt andet i mit liv, er lysten vendt tilbage. Til musikken, til sexen, til kunsten, til kærligheden, og nu til filmen.

I min kedsomhed vil jeg derfor det næste stykke tid lave nogle lister over film, der har rystet mig i min grundvold. Og senere lister over tv-serier, som jeg på det varmeste anbefaler. Det er mest for mig selv, jeg gør det. Det føles som et arbejde, jeg gerne vil. Og måske kan de inspirere dig, lige så meget som de har inspireret mig. Yes. Nu blev jeg sådan en blogger. Det var meningen jeg ville lave første liste nu, men indlægget havde åbenbart meget mere på hjerte end jeg lige regnede med, så det bliver nok for langt, hvis jeg begynder på det nu. I morgen kommer det. Jeg glæder mig.

2 kommentarer:

  1. Glæder mig til listerne - og til mange flere tekster fra din hånd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor godt. Jeg sidder og danner mig et overblik lige nu. Der kommer virkelig mange lister. Så er virkelig glad for, at du glæder dig, haha. :) Det giver ekstra motivation.

      Slet