onsdag den 16. august 2017

bundløst hul

"Hvad skal du i morgen?" Spurgte jeg ham, før jeg hev sovebrillerne helt ned over øjnene.
"Overleve. Dig?"
"Same."

***

Jeg hidkaldte, som en sirene uden udstråling, Amagerdrengen til at komme og frelse mig fra mit lorteliv med sin magiske penis. Fordi jeg havde ligget og grædt hele eftermiddagen i mit grimme leopard-joggingtøj efter psykolog, virkede min legende kommunikation mest af alt fiktiv. Jeg havde ikke regnet med et øjeblikkeligt resultat.

Jeg tænkte bare, at lidt sexting ville give mig energi, så jeg måske ville være i stand til at tage ud til den ølaftale, jeg havde udskudt i løbet af aftenen. Han sendte et billede af sin stive pik. Jeg blev forventningsfuld. Hvad vil du gøre med den, det er synd for den at den skal være så flot og så stiv helt alene.. hihi.... 

Han kom hjem til mig to timer efter. Jeg havde imellemtiden tyret tre stærke dark'n'stormy ned i mit forbistrede svælg, blevet beruset deraf, og iklædt mig min stramme sensuelle kjole; lå som en lille kælen tigermis og rodede rundt på sofaen i mit imaginære begær. Fryser du? Jeg har det varmt, til trods for min lille bitte kjole, hihi. 

Jeg havde en idé om, at den lumre samtale ville medføre, at han selv var ved at sprænge af lyst - at han ville vælte ind i lejligheden og tage mig hårdt. Bolle skægmonstret og livets meningsløshed ud af mig.



Men han var ikke en kælen lille tigermis. Der gik, og hold nu fast, FIRE timer før vi overhovedet rørte ved hinanden. Klokken 3 i nat først. OMFG. Det endte desuden med, at jeg knaldede en blød penis, som han ihærdigt forsøgte at stikke op i mig hele tiden, og jeg fik også lov til at sutte på den, halvfed som den var, til han til sidst kom ud over mit ansigt og mit hår.

Og måske er det også uretfærdigt at give hans penis det forventningspres. Måske hans penis godt ved, at den bliver udnyttet for hårdt. Men for at jeg skal holde ud at høre på semi-racistiske og idiotiske politiske udtalelser (hvortil jeg med en forvrænget, undertrykt mine siger "mmmhh"), hans 2004-musik, og se "grineren GIFs på 9gag", så skal jeg seriøst have noget omsorg og intimitet til gengæld.

Han blev hængende hele dagen. Vi har siddet i tavshed ude på altanen og stegt i solen, mens han er sejlet mentalt væk på Ekstrabladet.dk og 9gag, bedøvet af den skide smartphone, og jeg har stirret tomt ud i luften, tankeløs og ordløs. Han ville ikke engang røre min veldrejede krop i den sensuelle kjole, og nu er jeg solskoldet, fordi jeg hele tiden forventede, at han ville røre ved min bare hud. Sværmede om ham som en varmglødet nymfe, uden resultat.

OG NU ER klokken 18, og jeg kan slet ikke finde ud af, hvem jeg er i denne dag. Da han begyndte at sidde og snakke negativt om jøder, muslimer og transseksuelle, om vores nærtagenhed, om "seje" Ben Shapiro, om Trump, om idioter, de er alle idioter, haha, non-news, perleplader og don't stop don't stop don't stop the beat, i can't stop, can't stop, can't stop the beat, kunne jeg mærke, at jeg gerne ville have, at han skulle gå. FOR EVIGT! Jeg tænkte: Måske er det fint, at vores relation slutter her?

Jeg forsøgte lige at ligge kælent på sofaen igen, gøre mig til, håbe på en OMGANG PIK, men han gik igang med at tage sko på og mine øjne døde, jeg tror virkelig, at man kunne se, at de døde.

Og jeg bliver så vred, hvorfor bliver jeg så vred.. det øjeblik han lukkede døren efter sig, havde jeg lyst til at smadre et eller andet, og satte høj musik på så den underlige sitren i mit bryst af aggression kunne blive forvandlet til .. jeg ved ikke. Noget. NOGET.

Jeg forsøger på ikke at tænke på mit liv. Lad vær' med at tænke på det. LAD VÆR'. Ikke tænke på, at jeg gik hulkende fra psykologen, fordi jeg pludselig havde fået sat ord på den fuldstændig lammende ensomhed jeg føler. Det gik op for mig på altanen, at når jeg ikke kunne få sex fra Amagerdrengen, så kunne jeg næsten ikke holde ud at høre på ham. Og hvorfor så ikke spendere tiden med sine rigtige venner i stedet? Det virker formålsløst.

(Hvornår begynder jeg at tage ansvar?)



(Indrømmet. Det var faktisk OK hyggeligt i går aftes, så hyggeligt at jeg glemte, at jeg skulle have pik OG glemme mig selv. Men det er jeg åbenbart også i stand til at fortrænge i mit narcissistiske raseri.).

(Da jeg flyttede ind i lejligheden, sagde min søster til mig: Pas på, at der ikke er mænd der udnytter dig for din lejlighed. Jeg grinte af det. I sidste uge sagde Amagerdrengen, at min seng var så dejlig, - tusinde gange dejligere end den lædersofa han bor på hjemme i farens lejlighed ude i Tårnby. I dag blev han ved med at sove og sove og sove. Vi stod først op ved en 2-tiden. Udnytter han mig for sengen, ligesom jeg udnytter ham for pikken? Hmmm. Formentlig.)

2 kommentarer:

  1. Det er sikkert fordi du er meget yngre og har en anden referenceramme end mig, men 'amagermanden' er for mig altså Marcel Lychau Hansen, som lige nu afsoner en livstidsdom for to mord og seks voldtægter. Virkelig, virkelig en klam skid. (Eller er det med vilje..!?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg kan godt huske det. Navnet opstod egentlig som en joke i vennekredsen, fordi han virkelig meget er fra Amager, hvis du forstår, men blev hængende, og på et tidspunkt blev Amagermanden til min version, og ikke til den samlede befolknings version, men kan måske godt sætte mig ind i, at man som læser er sådan... wtf. Er det meget aparte? Jeg bliver pludselig i tvivl om alle mine historier om ham lyder helt fucked.

      Slet