mandag den 17. februar 2014

tidligt

(hvorfor er der ingen der fortæller mig, at kødbyen er det mest forfærdelige sted i verden?)

Nå.
Jeg er træt af mine paranoide tømmermænd. Jeg tænker på blodpropper og hjerneblødninger hele tiden. Min højre hånd ryster da den skal åbne pålægschokoladeindpakningen; skal jeg så dø nu? Ih guder. Og det mest uhyggelige er næsten, at man kan fjerne sine tømmermænd ved at drikke mere. Jeez.

Vi har ikke sagt 'jeg elsker dig' i lang tid. Efter tømmermændssex tog jeg hans ansigt i mine hænder og sagde med verdens mindste stemme; "jeg elsker dig meget højt".
"Det var da dejligt.."
"Altså. Dejligt at jeg elsker dig?"
"Ja. Altså. At føle sig elsket. Det er dejligt."

Jeg græd lidt før vi faldt i søvn. Han prøvede at mærke efter mine tårer, fordi han genkender min grådvejrtrækninger. Jeg er bare lidt snottet, sagde jeg. Han vidste godt, jeg græd lidt. Jeg gad ikke snakke om det.

Fra Nørrebro til Amager, det første stykke derfra, har jeg bare lyst til at kaste op. Jeg går igen. Trækkende med min cykel. Skulle aldrig have taget den med i første omgang. Men som alting er, så forsvinder al ængstelighed efter en time. Jeg skal bare gå i en time. Hver gang. Så forsvinder det.

Efter at have siddet med hovedet i solen klokken 9 nede ved voldene, fik jeg en gratis tebirkes i fakta. Mest gratis fordi han glemte at trykke den ind. Jeg så det godt, men sagde ikke noget. Den smagte i hvert fald godt.

Det er mærkeligt at være tidligt oppe.

3 kommentarer:

  1. Det med kødbyen kunne jeg altså meget godt have fortalt dig... W, du er altid velkommen her med dødstømmermænd. Slatne mennesker på sofa er faktisk ret hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gosh, jeg er blevet for gammel til kødbyen. Det var trist at erfare. Kunne godt have brugt et headsup. Men måske ville jeg alligevel ikke have lyttet efter. #benægtelse
      Årh manner du er sød. Det vil jeg huske næste gang jeg har dødstømmermænd. :)

      Slet
    2. Ha, nej det havde du helt sikkert ikke!! Men tror faktisk også du har et enkelt kødbysår eller to tilbage i dig.

      Slet