mandag den 10. februar 2014

koncert

Efter et par måneders forhold slog vi op. I det halve år 'som single' der kom, var jeg lidt udover det hele. Meget i byen. Kødbyen. Min ven havde en fætter. Lad os kalde ham Albert. Albert snavede mig ned i kødbyen. Tre gange, tror jeg. Måske kun to. Inde på Jolenes, op af heste-væggen på dansegulvet. Han var høj, havde en stor næse og en voldsom mund. En aften tog jeg hjem med tændstiksben i stedet. En anden med skægmonstret. Jeg var en smule promiskuøs. Havde tabt mig 7-8 kg, var ret lækker og meget angst.
Jeg kunne ret godt lide ham. Efterfølgende, når det med skægmonstret gik dårligt, tænkte jeg tit på ham. På at kontakte ham. Forestillede mig, hvordan det ville være, at være kæreste med ham. Det var forrige efterår. Dvs. snart halvandet år siden. Jeg har ikke set ham siden.

I går var jeg til koncert med skægmonstret. For første gang i vores forhold. En rigtig date. Wow. Så vi stod der, rigtig kæreste-agtige i Vega og holdt om hinanden (ligesom jeg altid har brækket mig over). Ude i siden af salen selvfølgelig, tager stadig mine forbehold. Jeg har aldrig været til koncert med en kæreste før (hell, jeg har aldrig rigtig haft en kæreste). Jeg var lykkelig, fordi det var så let for mig at være der. Det var halvandet år siden, at jeg sidst var til koncert. Da havde jeg stået nede bagerst og rystet med et glas vand. Denne her gang var der ingen problemer.

Og taget alle disse ting i betragtning, hvad er oddsene så for, at den person der står ved siden af os inde i et fyldt Vega, er Fætter Albert? Til en koncert med en kunstner, hvor jeg kun kender to numre? Det er så åndssvagt sådan noget. Skægmonstret stod bag mig, mens jeg overbegloede Albert og hans to veninder. Var bange for, at han ville komme hen til mig. Hans skjorte var krøllet. Komplet friendzoned af hans veninder. Og alligevel havde jeg brug for at cementere mit forhold over for ham. Det er mærkeligt sådan noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar