fredag den 14. februar 2014

gnub

Jeg keder mig ekstremt meget. Selv hjemme på hans seng (han har ingen sofa) keder jeg mig. Prøver at gnubbe mig op af ham, sex afhjælper kedsomhed; forsumper i mine egne erotiske fantasier, mens han blot bider mig i maveskindet og tjekker sin facebook. Lortesmarttelefoner. Glædelig valentinsdag, sagde jeg for sjov. Nå, er det valentinsdag? Haha. Jeg tager i byen, sagde jeg. Kødbyen, what. Åha. Håber det er OK jeg bailer dig på v-dagen? (Du kunne bare ha' bollet mig).

Ih guder. Så jeg sad også for bordenden et sted i Nordvest og gabte efter at have siddet der i næsten fem timer. På vej derhen havde jeg grædt lidt, på cykelstien, fordi jeg var nervøs for, at jeg ville blive angst, ligesom sidst da vi også var søsteren, søsterens kæreste og forældrene. Men nu drak jeg mig halvsnaldret i rødvin og snakkede højt. Så bliver man åbenbart ikke angst. Heller ikke engang når der går to timer efter desserten er spist op, hvor man ikke ved, hvor lang tid man så skal blive siddende. Feriebilleder (fra ferien fra et år siden) og så meget snak om mad, hvor min forstadsbarndom står i skærende kontrast (nej, hvad er er pancetta? det har jeg aldrig hørt om) til deres madkultur. Jeg har virkelig ikke særlig meget at sige om mad. Men det var det mindst angst-agtige og nervøse møde jeg har haft med dem nu. Og det gør mig glad. Kæresteting. Wow. Og i aften middag med mine forældre i dining week.... Har lyst til at gå amok og lige være væk fra livet et øjeblik. Gnubbe og bolle mere; droppe at snakke folk efter munden. HAHA, sikke nogle sjove historier i dér fortæller. 

Nå. Bachelorprojekt, sagde de. Skal du ikke læse noget, spurgte de.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar