søndag den 9. februar 2014

bodega

Ens hud hænger i laser efter bodegaer, det var alligevel også en lang pause jeg havde fra dem, men nu er jeg tilbage; ser mig selv sige til hende der hænger i baren hver dag; "tak fordi du lærte mig at spille billard, jeg gav dem tæsk sidst, og hvor er dit hår blevet flot efter du har farvet det, du ligner beyonce".... Skal muligvis holde pause igen fra det. Og fernet-shots. Bliver bindegal.
Det skal nu heller ikke være en drukblog det her. Men jeg fik sovet igen. Jeg er tilbage på søvnen. Skægmonstret er også tilbage, vi snaver foran andre, midt i fredagsbaren, super ulækkert, men jeg er glad for det igen, rolig igen. Åh ja, åh ja.
Stod på KUA's dansegulv efter at have sneget mig ind gennem hemmelige gange, og følte mig meget lidt speciel, og tænker lidt på den kandidatuddannelse dér, og hvordan jeg bare er en fucking hipster der prøver at danse flot til lortemusik. Gosh. Det er da egentlig også ligemeget. (jeg prøver at skjule, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal blogge om).

Åh gud, jeg hader dette indlæg.
Sorry.
Jeg er ikke særlig autentisk disse dage.
I aften skal jeg til koncert. For første gang i virkelig lang tid. Det bliver godt. Og spændende. Jeg glæder mig. Endnu en af disse normalitetsprøver. Ligesom det bliver resten af ugen. Angstfrie oplevelser. Normale ting udført. Yaiks. Krydser fingre for mig selv. Ellers tager jeg altså bare på bodega.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar