fredag den 10. januar 2014

solbrillesmiley

Den kedelige film slutter med, at hovedpersonen falder i søvn til Fringe, græder om morgenen fordi skægmonstret opfører sig koldt, hun overreagerer nok en hel del, græder lige op til eksamen, hvor hun smelter ind i rummet og hygger sig med censor og lærer; sine egne rødsprængte øjne. Og det var en sygt mærkelig eksamen, det var det virkelig. Og ud kommer hun med et 12-tal, fordi de virkelig godt kunne lide hendes tegninger og historier. Tænk, kandidatfag, what up!? 12. Hovedpersonen er ikke typen der så tit får tolv. Efterfølgende er hun glad, men har stadig lyst til at græde. WRAAA. Waaa. (Babylyd).

Fuck det.
Jeg vil egentlig bare være fuld nu. Og have lidt plads fra skægmonstret. Støtte er et sjovt fænomen i parforholdet. Hans øjenbryn var hævede, den nonchalante, hovne attitude jeg ikke har set i hans ansigt længe. Den skræmmer mig og gør mig kold indeni. Det irriterer mig, at jeg var så bange for hans blod, så bekymret, og det irriterer mig, at jeg bliver så nervøs til eksamner jeg øjensynligt godt kan finde ud af. Yaiks. Men lad det nu ligge...
Jeg fik 12 (solbrillesmiley).

Hot damn, nu græder Jennifer Love-Hewitt i spøgelseshviskeren, hot damn, nu græder jeg lidt igen. (hello hormones).. ("So does this mean that we are gonna have a baby, tihiii?")
(fuck dig jennifer love-HUGETITS. ha!)

4 kommentarer: