torsdag den 30. januar 2014

opstart

Det var først igår aftes, at det gik op for mig, at et nyt semester startede. Så man har svært ved at sove, selvom to dyner giver tyngden af en lille menneskekrop, en lusket placebo-force. Har brug for tungere dyner. Så er formiddagen alligevel ødelagt, også fordi det var meningen det skulle være morgen, men jeg er håbløs med min snoozer. Ingen appetit og rystende hånd i vindueskarmen med en smøg. Femte sal, uh, femte sal, øverst oppe, havde du ikke højdeskræk? En rask tur før forelæsningen. Rystende på lækker kontorstol, gode faciliteter alligevel, men ved siden af en nervøs talker; kommenterer på profilbilleder, måske han faktisk stalker mig, nej-nej, læser du med her? Ha. Hej! Og den nye forelæser er faktisk spændende og empatisk, og diskussionen med mig selv spidser til mod pausen. Jeg har ingenting på bordet foran mig. Læbepomade og vanddunk, basic forelæsnings-survival. Ville ønske, at en eller anden kunne transskribere min tankerække til forelæsninger. Det er ren kaos. Infantilt survival-kaos. Hey, du sidder på femte sal, hvad hvis du får det dårligt, prøv at trække vejret ordentligt, nu tager du dine sko af, men så kan du ikke hurtigt flygte, men du kan have fødderne oppe på stolen, hey hov, nu slapper du meget godt af, ej, hun er også sød den nye forelæser, det er faktisk meget spændende, så kan du godt være herinde, åh nej, hun blokerer passagen mellem mig og døren, hvad hvis jeg skal ud, åh gud, jeg har det mærkeligt, tag skoene på igen, hvor lang tid varer disse slides, måske jeg lige tjekker det, (hiver computeren frem), begynder at skrive rastløse noter, nej, det går ikke det her, tag tegneblokken frem i stedet, åha, nu tegner jeg, det er god adspredelse, men nu hører jeg ikke efter hende, åh, jeg skal jo være til stede, måske jeg bare skal gå, nej, der er gruppedannelse, jeg skal blive, skoene af igen, op med benene, mærkelig tegning, kigger nervøs talker efter, synes han jeg er sej.... BLALBLALBA. To timer og 30 frisurer senere... jeez. Det er pisse udmattende.
 

2 kommentarer:

  1. Der er så mange af dine indlæg jeg gerne vil kommentere, men nu starter jeg hér.
    Et semester burde først begynde, når man er klar til det. Urealistisk I know, men sådan burde det være. Håber der snart lander en vinterferie til dig. Men allermest håber jeg, at Skægmonsteret vender tilbage fra skiferie og elsker dig lige så meget tilbage, som du elsker ham. Kh L

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej jeg elsker din kommentar. Det er lige sådan noget jeg har brug for at høre. Tak fordi du giver dig tid til at være så sød. :)

      Slet