onsdag den 2. maj 2018

giftige rødder

Dagene er egentlig kopier, stram deadline, fondsansøgning,
man ånder timerne på kontoret, inhale, exhale, gennem alle måltiderne, gennem smøgerne, man dræber aftenen på sofaen, stilhed og ikke-stilhed, og græder på vej hjem på et tidspunkt, hvornår?, fordi hvem siger, at man skal være kunstner, hvem siger, at man er god (nok), måske man bare er en fucking amatør når alt kommer til alt, det står tydeligt jo, men tsk tsk ik' al den drama, bare hårdt arbejde nu,
ordene er tynde som papir (og diamanter haha), man forsøger at være optimistisk og håber der kommer flere penge i kassen,

når man sparker til småstenene på gårdens asfalt i de små pauser mellem skrivningen tænker man på Løven,
og man tænker mest på hans navn,
løvenløvenløven,
man går den samme vej hjem hver dag, og hver dag ser man hans kloner på cykelstierne ved busstoppestederne i supermarkedet,
har alle mænd i københavn langt hår i knold eller hvad foregår der,
muskelbundter i stramme sportsjakker, stærke lår,
man er bevidst om illusionen,
han er lige så fiktiv som fiktionen man beskæftiger sig med,
dagdrøm, mest

man skriver om sig selv i ubestemt ental fordi 'jeg'et' er udkørt,
man burde hele tiden gå tidligere i seng, man burde hele tiden blive oppe den halve nat og arbejde videre,

man tænker på drømmen i nat, og de ord man skrev ned klokken 5, da man vågnede og græd (for det var bare en drøm), man tænker, om alting på en måde føles ændret nu, selvom det bare var en drøm, og selvom det bare er en drøm, så kan den vel godt have betydning alligevel,

så her kommer den uredigerede tekst (fordi søvnige stavefejl er sjove)

***

I nat drømte jeg at

Vi tog alle opgørene derhjemme,

Min far og søster skændtes men ober alle deres diskussioner gennem årene, en måde at tilgive.

Min mor viste mig billeder fra en tv serie som jeg havde skrevet, hvis skitser jeg åbenbart havde lagt derhjemme, hun havde fundet dem.

Den handlede om psykiske problemer, ligesom projektet. Et udførligt storyboard med tegninger fra teenage værelset, al den sorg der har været.

Først er jeg flov over at hun har fundet de tegninger: Jeg spørger hvor de er fra, fior jeg kan faktisk ikke huske dem

Hun visse mig et videoklip fra teenage, hvor jeg sidder i stuen. Jeg har sminket mig meget voldsomt, nærmest teater, hvor en brun eteliner har tegnet stort fuldskæg og brede øjenbryn, jeg griner i lænestolen, ovre i hjørnet af stuen er en kæmpe bunke med tegninger og dagbogsteksger, de ligger k en kasse og roder over det hele, alle kan E dem, de fylder, tegninger fra dengang til nu, jeg genkender dme men genkender ddm kkke, mens beg ser videoen er je gskamfuld over at hun har set alle mine tegninger og dermed tanker, så jeg siger “sikke en makeup Jrg har på, hva?”

"Det er ligesom et kastanjetræ", siger hun. "Smuk over jorden, men med rødder i jorden der ødelægger alt. Sådan har jeg nok også set psykiske problemer - netop som noget under jorden. Så jeg vil gerne sige undskyld - undskyld at jeg ikke har håndteret dine rødder. Jeg har bare set sem som noget sygt der skulle fjernes, fordi se var giftig og ødelagde ting for os andre"

Det var bar en drøm.....

***

Mens man mediterer tænker man, at man er god til at meditere, men det betyder jo så, at man er dårlig til at meditere,

Man bemærker, at det er blevet vindstille her til aften, at solen er gået ned,
og man tænker på, om man nogensinde bliver træt, ægte træt,

Man er underligt rolig, fordi man pludselig er klar over rødderne der vokser over jorden og insisterer på at blive set

2 kommentarer: