lørdag den 2. december 2017

juledesillusion, kapitel 2

I lædersofaen med mine kusiner bliver jeg ramt af en voldsom kærlighed overfor min familie, min 11-årige kusine fortæller reflekteret om hendes angst for lukkede rum, og jeg fortæller hende om, at jeg på fem år kun har kørt i tog 3 gange, og vi kigger alle på bedstemoren som er terminal kræftsyg, pumpet med morfin, og hvis røde hår stritter frem blandt det gennemsigtige, og hun vil have flere fødselsdagssange, mere, mere, råber hun, og vi griner allesammen forlegent, mens vi forsøger at lade være med at tude, fordi hun dør, hun dør snart, dør, og alligevel sidder vi dér og drikker æblejuice og indtager kvalmt kødpålæg et sted i forstæderne, som om at livet stadig går videre.

Solen er næsten ved at gå ned, så jeg vil gribe dagens sidste solstråler, tager op til mit yndlingssted i Bellahøj, hvor man kan se ud over hele den lyserrøde by med store rygende skorstene, og langt ude i horisonten kan jeg se den turkise moske, og jeg tænker, at det er utroligt, at jeg er så tæt og alligevel så langt fra hjem, og fra amfiteatrets højeste punkt, midt i mudderet på en sten, holder jeg øje med den ihærdige løber der tonser ned gennem rækkerne, frem og tilbage, hurtigere og hurtigere, og jeg er i sådan en kontrastfuld stilstand, at jeg ikke kan lade vær' med at blive helt rolig til trods for kulden der siver ind under frakken.

I køkkenet står tallerknerne med indtørret risalamande stadigvæk, og jeg forsøger at skrubbe kirsebærsovsen væk, og Løven skriver halvvejs i den uoverskuelige opvask, at vi skal stoppe med at ses, men at jeg er noget helt specielt; du er noget helt specielt, W. og endelig kan jeg græde lidt, og jeg skriver, at jeg har svært ved at give slip, men glad for at have mødt ham, og så er sådan noget bare slut, bum, og jeg undrer mig over, hvorfor man bevidst giver slip på noget specielt, jeg forstår aldrig sådan noget, og en desillusion nager mig: Jeg føler ikke, det er slut.. Men det skal nok komme på et tidspunkt, snart forhåbentligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar