tirsdag den 10. oktober 2017

optiske illusioner

jeg har lyst til at stikke pikken ind i din mund,
skriver Hvid til billedet af mine røde, halvåbne læber.
du er så fræk.
Bag kameraet er mit hår samlet i den indremissionske, krusede fletning, mine bittesmå reptiløjne stirrer dødt ud i stuens gullige tomhed og de to tykke striktrøjer (jeg insisterer på ikke at tænde for radiatoren) skjuler alt hvad der nogensinde kunne minde om kvindelige former.
Optiske illusioner.
Sidder du kun i bh og trusser?
Måske, svarer jeg (kælent) og trækker lidt ned i den ene striktrøje, så han kan se mit kraveben.
Han kommer.
Jeg går i seng.

***

Når man bevæger sig rundt i Københavns yderkant i dagstimerne, er der kun handicappede mennesker og pensionister på stierne. Jeg bevæger mig med svævende skridt ind i mosens dyb, selvom mine ben stadig værker efter fredags otte timer lange squatting-sesh. Den sprøde oktobersol tvinger mig ud på disse lange gåture, og jeg kan vitterligt ikke finde på andet at lave end at gå og gå og gå. Dagene forsvinder.

Der er dog ingen andre mennesker dybt inde i vildnisset, og jeg prøver at synge, men min skrøbelige stemme drukner i mudderet. Det mørke smat siver ind i mine ødelagte sneakers, da jeg forsøger at nærme mig køerne på marken. Min hjerne er tom, når jeg går rundt på denne måde, og jeg behøver ikke sidde derhjemme foran computeren og planlægge hvad mit liv skal bruges på. Det virker desuden heller ikke til, at det bare er noget man kan sidde og tænke sig til. Men jeg er forvirret omkring, hvad man så gør.

Nogle gange har jeg en følelse af, at hvis jeg bare skriver nok herinde, så skal der nok ske noget. Men hvad fanden ville der kunne ske? At nogen kontakter mig og siger: Hey, vil du ikke skrive en tv-serie om dit virkelig spændende liv? Eller, du virker super følsom og neurotisk, det er lige dét vi har brug for i vores virksomhed. Eller, du får lige en stor pose penge, så du ikke behøver forholde dig til arbejdsmarkedet; gå ud og bol nogle flere mænd og føl flere følelser, det er vigtigt for samfundet.

***

Jeg følger med stor fascination og gru med i programmet om Gina Jaqueline på dr. Hvis jeg tog nogle ekstra tilvalg i mit liv, kunne jeg sagtens ende samme sted. Der er en voldsom ensomhed i hendes eksistens, brogede forhold og mangel på fremtid, og jeg forstår destruktionen, jeg forstår den virkelig. Da hun troede, hun var gravid og vælger at tjekke det på et klamt toilet i Ungdomshuset, forstod jeg det teatralske og dramatiske i handlingen. Der er noget smukt ved, at være så fucked. Men jeg har ikke lyst til at have den form for tomhed i mit liv.

Det er lettere for mig at opsøge sex end kærlighed. Kunstneren bor fire numre længere nede af gaden fra min venindes lejlighed, og når vi ryger cigaretter i vinduet, spejder jeg efter ham på gaden. Hver gang jeg har lukket øjnene siden i fredags, ser jeg os kysse i den store tomme stue. Jeg screenshotter hans profilbillede fra FB og zoomer ind på det flere gange i løbet af dagen.

Før jeg skal hjem til min veninde, forestiller jeg mig, hvordan jeg skriver til ham: Hey, tak for sidst, hvad laver du i aften? Jeg sidder i en lejlighed på din gade, og tænkte om jeg skulle komme forbi? Men jeg tør ikke. Jeg har ubegribeligt svært ved at forestille mig at elske nogen og selv blive elsket. Det er en underlig knugende følelse midt i efterårsmelankolien.

Så i stedet skriver jeg til Hvid. Vi fantaserer i fællesskab om, at jeg kommer hen på hans kontor, når alle andre er gået hjem, og at han knalder mig på sofaen. At jeg bærer min lange trenchcoat og rødmalede læber; Er det her du arbejder, stærke, ambitiøse mand? Hvad har du tænkt dig at gøre ved mig? Jeg fantaserer om selvsiddende strømper og et påtaget femme fatale look. Jeg har en fornemmelse af, at denne voksne mand tænder på en ypperlig femininitet. En rolle jeg godt kan og vil påtage mig. Jeg vil gerne være denne kvinde.

Imens hører jeg det her skrøbelige musik, mens jeg uden sminke og femininitet opløses i mosens blå vand og den tudende vind. Jeg er mere et menneske end en kvinde. Jeg ville gerne kunne elskes som dette menneske. Det er ikke for at kaste skam over de erotiske relationer. Jeg vil også gerne være sexet, feminin og liderlig. Jeg er sexet, feminin og liderlig. Jeg kan godt lide de optiske illusioner, mine egne illusioner, fortællingerne, orgasmerne. Men i svage øjeblikke ser jeg mig som Mennesket Der Blev Elsket Engang Af Skægmonstret eller Mennesket Som Elskede H., og jeg kan pludselig ikke forstå den slags kærlighed. Den er helt ubegribelig, og jeg kan ikke beslutte mig for, om det er frigørende eller enormt ensomt.

Men nu vil jeg gå ud i verden igen. Jobansøgningerne til jobs jeg ikke vil have, kan vente. Jeg skal bare forsætte med at gå. En dag må der vel ske et eller andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar