lørdag den 12. august 2017

(næsten) konstruktiv kedsomhed

Jeg har købt en plante, som jeg hele tiden tror, er ved at dø. Oftest hænger dens rødlige, prikkede blade sørgeligt og slattent nedad. Jeg ved, at jeg ikke må vande den for meget, men jeg forsøger alligevel med mikrodosering af vand og kærlighed.

Nu er det nat, og planten strutter af liv; kække blade der højtidligt stritter ud i luften. Jeg kører nænsomt fingrene over dens smukke strukturer. Måske den bare har det bedst, når ingen kigger.

***

I dag har jeg hørt 10 timer af Fries Before Guys. Det er desværre ikke en overdrivelse. Jeg har ikke haft lyst til at snakke med nogen. I stedet har det været sært beroligende at høre andre venner snakke, og jeg har ladet som om, at jeg selv var med i samtalen. Gik en lang tur på kirkegården i et tempo, der fik mine ben til at boble, og havnede ved mit enorme spisebord, hvor jeg endte med at sidde og tegne resten af dagen med podcasten i ørerne og en flaske rødvin i mavsen.

I sidste uge fandt jeg ud af, at jeg er enormt slap, så jeg begyndte at lave armbøjninger. Den første aften kun én (så slap!), den næste aften tre. Så fem, ti.. Her til aften 15. På et tidspunkt blandede der sig yoga ind i armbøjningerne, og nu er jeg oppe på næsten en times selvopfunden yoga efter midnat. Det er en doven yoga baseret på halve minder, hvor hver stilling konstant udligner den forrige. Mit lange hår hænger som et bølgende gardin foran øjnene, mens jeg som en grå teletubby i min onesie døsigt roder rundt på gulvet i meget ustrukturerede og klumpede seancer.

Jeg vil gerne være stærk, kan jeg mærke. Det er som om, at jeg er ved at bygge mig selv op igen. Eller også er jeg bare ved at blive helt skør, haha. Jeg tror, jeg skal snakke med nogle mennesker i morgen. Men i dag har kedsomheden været god for mig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar