mandag den 14. august 2017

hold dig væk fra den smukke mand

For snart 5,5 år siden skrev jeg et brev til mig selv, som indeholdt en række punkter jeg skulle huske, i tilfældet af, at jeg havde lyst til at finde sammen med skægmonstret igen. Et halvt år efter blev vi kærester igen. Men ikke desto mindre er det vigtigt, at jeg husker på, hvorfor vi ikke er sammen. For mit hjerte forstår det aldrig helt. Fuck you, hjerte.

For tre timer siden sad vi på altanen. Jeg får automatisk lyst til at række ud efter ham og begrave mit ansigt i hans fyldige skæg, lægge hånden på hans lår, forsvinde ind i hans store krop. Fortæl mig om nye w, siger jeg modigt og smiler. Han snakker lidt om hende, men går heldigvis ikke i detaljer. Det føles egentlig ok at høre om hende,- om alle ferierne de har været på og skal på, om deres lykkelige tosomhed. Jeg er glad for, at du er glad, siger jeg overskudsagtigt. Jeg er glad for, at du kom forbi.

Da han går efter halvandens time smalltalk, bliver jeg ked af det. Hvorfor forlod jeg ham, siger mit hjerte. Det er jo tydeligt, at vi stadig elsker i hinanden. Og han er så god, så sød, så hjertelig, så smuk, så varm... jeg går med det samme over på kirkegården og hører Adele på mit lille grønne, hemmelige spot, mens myg spiser grådigt af mine bare arme.

Men brevet. Jeg skal huske brevet. Så her kommer det.
Kære W. 
Det her brev bliver du nødt til at skrive til dig selv, fordi du nu allerede har ondt i maven og savner ham. Du har endnu ikke helt forstået, at han aldrig kommer til at holde om dig igen. At du aldrig får lov til at køre hånden hen over hans bløde, skæggede ansigt og kysse hans fyldige læber; at han aldrig kommer til at omfavne dig så hårdt og tæt og intenst igen. Hans grønne øjne lyser for dit indre blik som et såret dyr; de optræder i din drømmeverden, hvor du vinker til ham på den anden side af den krigshærgede gade, og du holder om ham. Der kommer oceaner af fester, ja, du er jo i vennegruppe med ham, hvor du er skæv og stiv og ensom, og hans sårede øjne kommer også til at være dér; hans store krop: men du MÅ - IKKE - OPSØGE - DET.  
Og hvorfor må du ikke det? (Nu skal du huske det hele, tænk på alt det dårlige, tænk, tænk, tænk)... 
Følgende ting må og skal du huske i den kommende tid: 
1) Han kan ikke græde. Han kan ikke håndtere folk der græder. Han opfører sig som om, han aldrig har set nogen græde. Han græder indad, så hans øjne bliver tørre og rødsprængte. Men han kan ikke sige noget, han kan ikke gøre noget. Der kommer ingen følelser ud af ham udover "Jeg elsker dig". Han er en mur. Overfor den, har du ikke måtte føle noget, du har ikke følt dig tryg med dine tårer og alle dine følelser. Du har holdt det inde i stedet for; ladet det hobe sig så meget op, at forelskelsen helt er forsvundet. (Og husk, at han selv siger: "jeg har altid haft en hård facade, og jeg tror ikke, jeg kan ændre det".) 
2) Han er konfliktsky på et helt sindssygt niveau. Du har testet ham mange gange; men han "lader dig have din frihed til at gøre hvad du vil". Lader dig sejle i din egen konflikt-sø. Han vil kun have glade W. Den som han kan kilde til du segner. Når du er fuld eller skæv og bare glad og ukompliceret. Han vil ikke spørge hvad der er galt. Han vil ikke finde ud af, hvorfor du ignorerer ham i skolen. Hvorfor du pludselig skriver kynisk. Han ignorerer alt det farlige og tunge. Og du HAR altså prøvet - at skabe konflikt, skabe drama, skabe følelse. Men manden står ikke til at knække.  
3) I har ikke noget at snakke om. Han kender dig ikke rigtigt; han forstår dig ikke rigtigt. Han synes ikke du er sjov. Han synes faktisk, at du er ret mærkelig, men vælger at tackle det som "Nååårh, hvor er du nuttet". Du føler dig mest som en baby. Han kilder dig på maven,  og vil kramme dig til døde: passer på dig, som en and våger over sin ælling. Det har været trygt for dig, men egentlig har du følt dig komplet neutral. En skal af overfladiskhed. Du synes faktisk heller ikke, at han er særlig sjov. Han er festlig ja. Men manden besidder ingen fantasi. Dine udfarende tanker bliver slået til jorden med det samme. Og samtalerne fungerer mest på et overfladisk plan: "hvad lavede du igår?", "hvilken sport har du dyrket", "hvad tænker du om studiet"... bla-bla-bla. Tavshed. En masse tavshed.  
4) Du har i lang tid betragtet forholdet som et "professionelt bolleven-forhold". I ses mest om aftenen, natten, de sene weekendmorgener. Jeres forhold fungerer allerbedst og fuldstændig fantastisk i sengen. Men husk nu, hvordan det er, når I står op. Husk hvordan det er, at sidde ved det tavse morgenbord og glemme alt hvad du overhovedet synes var interessant i denne verden, og glemme al samtale. Du nipper til din kaffe i stedet for.
Han er fantastisk til at kramme dig til døde. Du kommer til at savne dette helt enormt. Men husk: der er også andre der kan holde om dig sådan. Han var ikke den eneste i verden med arme.  
5) Du syntes, han var kedelig. Hans største skills og interesser lå i at søge rundt på nettet; reddit, 9gag, you name it. Finde memes og GIF-filer. Derudover kunne han også lide elektronisk musik. Men han inviterede dig aldrig ind.  
6) At han altid sagde "Jeg elsker dig" og "skat", uden at spørge ind til, hvorfor du ikke kunne sige det tilbage.  
7) Fordi du begynder at føle noget for andre. Eller; for én anden. Du har taget dig selv i at tænkte; hvorfor kunne han ikke bare være sådan.. Hvorfor kunne vi ikke have det på samme måde, som jeg har det sammen med ham her. Du har endda tænkt: jeg kommer til at bruge resten af mit liv sammen med ham her.  
8) Du følte, at han egentlig syntes, du var uintelligent. Han talte meget ned til dig, og behandlede dig lidt som en idiot. "Ej, skat, sådan er det jo ikke..." Du fik spat af det. Blev så vred så vred så vred...  
9) Alle dine venner på studiet er hans venner. Du skal være stærk. Du må ikke blande dem ind i det. Du skal være så stærk... tage afstand...  
10) Du ved stadig ikke, om han er ked af det. Da han kom hjem til dig efter arbejde i lørdags, sad du og fortalte ham hvordan du havde haft det. At du ikke kunne mere. Han blev og holdt om dig, fordi du ikke kunne stoppe med at græde. Han ville stadig passe på dig og beskytte dig; fordi DU var ked af det.  
Du kom til at tage hjem til ham om natten, fordi du græd så meget og var så alene, at du slet ikke vidste hvad du skulle gøre med dig selv.  
Han sagde: "Men jeg forstår det ikke, W. Nu forstår vi jo hinanden?" Men gjorde vi virkelig det? Bare fordi jeg græd og græd og græd og fortalte alt hvad jeg havde følt og tænkt. Måske han forstod mig mere. Men hvor var han? Hvor fanden var han? Han holdte om sine øjne, fordi de gjorde ondt, af at græde indad. Men han ville ikke kæmpe for mig. Han kunne ikke sige, at det skulle kunne ændres. Han ville ikke sige, jamen for helvede, jeg vil jo ikke miste dig, please, giv mig en chance til.
Intet.  
I havde sex og du græd begge gange.
I kyssede ikke den nat. Men lå så tæt på hinanden, at det føltes som om I ville sammensmelte. Det var som om, han forsøgte at finde svarene i dine øjne, han blev ved med at kigge ind i dem på en meget smertefuld måde. Men ingen ord. INGENTING.
Jeg fik min frihed til at gøre hvad jeg vil. Til at gå fra ham, uden kamp.
(Hvilket menneske tillader det?)  
***
Selvom han er en meget smuk mand, så kan han ikke give dig det, du har brug for. Du skal have en du kan snakke med. Og dø af grin med. Det kunne du ikke med ham. Husk det nu, W. Du bliver nødt til at huske det. Ellers kommer du til at ødelægge alt. Du må ikke være sammen med ham igen. Du må ikke have sex med ham. Kramme ham. Du må ikke engang røre ham. For først dér vil der opstå kaos... du må stole på dig selv. Stole på dine venner på studiet. Stole på, at du er stærk nok til ikke at falde i. 
Yaiks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar